Borgerlig konvent: flop eller fenomentalt. Ytringen fælder konklusionen

I går samledes de fire partiledere fra de partier, der med rette kan betegnes som de klassisk borgerlige. Arrangementet bar præg af at være tilrettelagt som en uforpligtende samtalesession uden kritiske spørgsmål, og sådan forblev det.

Dagen fik en kuriøs begyndelse, da Morten Messerschmidt allerede kl. 6:30 publicerede en Instagram-story, hvor han ønskede alle en god dag. Et kort øjeblik kunne man frygte, at den tidlige aktivitet varslede søvnmangel, der kunne kompromittere dagens præstation. Men hurtigt slog det mig, at vi trods alt taler om Messerschmidt, og dermed næppe en mand, der lader sig slå ud af den slags.

Som konferencier fungerede den tidligere journalist og nuværende chefrådgiver i Liberal Alliance, Mikkel Andersson. Valget viste sig oplagt: Han sikrede en stram styring af formatet og undlod omhyggeligt at stille flere kritiske spørgsmål, end situationen kunne bære.

Alex Vanopslagh indledte som første taler. Hans tale var leveret med den velkendte kombination af selvsikkerhed, karisma og ikke mindst den signaturprægede Vanopslagh-stil, komplet med glimt i øjet og perfekt sat hår. Det fungerede som et solidt fundament for dagens videre forløb.

Herefter fulgte den såkaldte Blå Salon, et navn, der tilsyneladende var til stor lettelse for Inger Støjberg, da den i det mindste ikke fandt sted i København. Indholdet var, som forventet, præget af indspiste spørgsmål og svar. Enhver politisk interesseret medieforbruger, der følger blot moderat med, vil have hørt de samme pointer gentaget til hudløshed.

Mona Juul overtog herefter scenen. Hendes tale var, som sædvanligt, præget af både smagsløshed og inkonsistens. Den insisterende og klangfulde gentagelse af de samme pointer virkede mere umyndiggørende end oplysende, en stil, der snarere leder tankerne hen på Nordkoreas politbureau eller Socialdemokratiets årsmøder end på en moderne borgerlig konference. Efterfølgende indgik hun dog i en samtale med blandt andre Lars Findsen, et indslag, der faktisk bød på substans og interessante perspektiver.

Så fulgte frokosten, hvor rygterne vil vide, at der blev serveret smørrebrød.

Efter pausen leverede Messerschmidt en personlig og elegant tale, der viste ham fra sin bedste side. Efterfølgende indgik han i en samtale med blandt andre Martin Ågerup, manden, der ideelt set burde være enevældig hersker i Danmark.

Dernæst tog Støjberg ordet med et oplæg om værdiernes betydning. Hun fulgte op med en samtale med bl.a. Christian Egander Skov og Christian Foldager, som begge bidrog med en mere analytisk tilgang til borgerligheden.

Alt i alt forløb dagen som forventet, og de borgerlige partier kunne drage hjem med ro i sindet. Socialdemokratiets bidrag var mest af alt tragikomisk, et sammenbrud på sociale medier og en ulovligt opstillet lastbil, der opfordrede folk til at dytte, når de så en borgerlig statsministerkandidat. Heldigvis for Sosserne var Troels Lund Poulsen denne solrige dag i Vojens.

Jeg glæder mig over det borgerlige Danmarks genopstandelse – og jeg glæder mig til valgkamp.