Ret og rimeligt – men med hovedet på rette plads – ikke under armen
folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Jørgen Chr. Pedersen
I dagens udgave af ”Altinget” d. 09/02-26 kan man læse at Regeringen og den nye ældreminister fra Moderaterne er klar til at bruge en kvart milliard frem mod 2029 på at skaffe ” nogle få hundrede SOSU´er fra Indien og Filippinerne”. Man tror jo det er en joke, når man læser det!
Man er klar på at bruge lige så mange penge på at rekruttere et par hundrede SOSU-assistenter -250 millioner kroner – som man tilsvarende har meldt ud at man i de pågående overenskomstforhandlinger på statens område vil tilføre for at stoppe afgangen af soldater fra forsvaret, som til sammenligning har ca. 25.000 ansatte (soldater samt civile).
Et kort regnestykke siger altså at man er klar på at bruge: 250.000.000 på 200 SOSU´er = 1.250.000 pr. medarbejder!
Til sammenligning er man klar til at bruge tilsvarende 250.000.000 på ca. 25.000 ansatte i hele forsvaret = 10.000 pr. medarbejder!
Vi står i den værste krise siden 2. Verdenskrig, når vi kigger på den verden vi alle lever i – her i vores dejlige lille, men også utroligt skønne Kongerige, Danmark.
Vi bliver nødt til at arbejde med de mennesker vi nu en gang har til rådighed i Danmark – det er den bedste løsning på både kort og langt sigt – men jeg tror vi må anskue problemet med arbejdskraft på en ny måde – men det kan og skal gøres mere smart end ovenfor beskrevet.
Et par hundrede SOSU´er gør næppe den helt store forskel, men et forsvar der falder fra hinanden på grund af personaleflugt er en helt anden sag – især i disse tider!
Vi skal i stedet afbureaukratisere og forenkle, så vi kan spare på administration – på den måde kan vi flytte arbejdskraft fra ”kolde hænder” over til ”varme hænder” – vi har i højere grad brug for ”varme hænder” og folk der producerer – ikke blot folk der skubber papir rundt fra den ene til den anden. Prisen er en lidt højere løn til ”de varme hænder” og folk der producerer – besparelsen kommer fra nogle af de administrative stillinger vi har i samfundet – på den måde er det selvfinansierende, og som eksempel har det jo virket for eksempelvis sygeplejersker med en lønstigning.
Hvis vi som samfund betaler lidt mere til dem der passer på vores land og om nødvendigt går i krig – så vil det have en selvforstærkende effekt på fastholdelsen og rekrutteringen til gavn for Kongeriget Danmark og danskerne som helhed.
På samme måde vil en ordentlig løn til en SOSU-assistent også have en fastholdende og rekrutterende effekt – det gælder i øvrigt for alle jobs uanset det er i den private eller offentlige sektor!
En sideffekt kunne være at mange ikke bijobber, men bruger deres kræfter og energi på at udfylde det job de har som hovedbeskæftigelse, stress kan formentlig reduceres og spare samfundet for milliarder i sygedage og ødelagte liv – til fælles gavn for alle i samfundet.
