Regeringen i ny erkendelse: Trump havde ret – NATO styrkes med historisk aftale

Efter år med europæisk tøven og amerikansk utålmodighed er det nu endelig sket: NATO-landene forpligter sig til at løfte forsvarsudgifterne markant. En beslutning, som den danske regering kalder “historisk” – og som i høj grad bærer præg af Donald Trumps langvarige pres på alliancen.

Ved NATO-topmødet tirsdag i Bruxelles stod det klart, at medlemslandene fremover skal bruge op mod fem procent af deres BNP på forsvar og beredskab. Det sender et stærkt signal – ikke bare til fjenderne mod øst, men også til Washington D.C., hvor mange længe har sat spørgsmålstegn ved Europas bidrag til fællessikkerheden.

Trump som katalysator

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltog alle i topmødet. På et fælles pressemøde indrømmede de, at USA – og i særdeleshed Donald Trump – har været afgørende for, at Europa nu endelig tager ansvar.

– For et år siden diskuterede vi, om USA var på vej ud af NATO. Det er de på ingen måde. Tværtimod ser vi et stærkere amerikansk engagement – og det er i høj grad Trump, der har rykket dagsordenen, sagde Troels Lund Poulsen.

Det er en bemærkelsesværdig vending, ikke mindst set i lyset af den skepsis, Trump tidligere blev mødt med – både fra europæiske ledere og de danske regeringspartier. Dengang blev han kritiseret for at stille krav. I dag bliver kravene anerkendt som nødvendige.

Amerikansk engagement – europæisk ansvar

Lars Løkke Rasmussen var ligeledes klar i mælet:

– Lige siden Eisenhower har amerikanske præsidenter opfordret Europa til at betale mere for vores egen sikkerhed. Trump var bare den, der sagde det højest – og fik noget til at ske.

Han understregede, at han på mødet hørte “fuld commitment” fra amerikanerne til NATO, og kaldte alliancen “verdens mest succesfulde forsvarssamarbejde”.

Statsminister Mette Frederiksen tilføjede, at hun og de øvrige ministre har talt med amerikanerne – herunder Trump – under topmødet, og at der er stor tilfredshed med aftalen:

– Det er nødvendigt med den sikkerhedspolitiske situation, vi er i. Det er en rigtig god beslutning og et vigtigt signal til dem, der har valgt at være fjender af Vesten.

Bemærkelsesværdigt blev Trumps tidligere udmeldinger om at ville “købe Grønland” ikke nævnt i de officielle samtaler – måske et tegn på, at realpolitik nu prioriteres over symbolik og følelser.

Fem procent – nu skal pengene findes

Den nye aftale forpligter medlemslandene til at bruge hele fem procent af deres BNP på forsvar og beredskab. Heraf skal 3,5 procent gå til “hårde” militære investeringer – altså kampkraft – mens 1,5 procent skal gå til beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Nu begynder det svære arbejde for de europæiske lande: At leve op til egne løfter. For Danmark betyder det et opgør med årtiers forsømmelser på forsvarsområdet, og spørgsmålet er, om den nuværende regering også vil tage det ansvar på hjemmebane – eller fortsætte med midlertidige lappeløsninger.

Uanset hvad må man konstatere: Donald Trump – så ofte kaldt en trussel mod NATO – har ironisk nok været en af dem, der har gjort mest for at sikre alliancens overlevelse.