Mette Frederiksen går efter endnu en valgperiode – men fremtiden er uklar

Trods kritik og skandalesager sigter statsminister Mette Frederiksen (S) nu efter at blive ved roret i endnu en valgperiode. På trods af hendes egne udmeldinger om, at “alting har en udløbsdato”, har hun altså ikke tænkt sig at trække sig foreløbigt.

Lørdag markerer hun sit tiårsjubilæum som formand for Socialdemokratiet – et årti, hvor partiet under hendes ledelse har rykket markant på flere områder. Ikke mindst i udlændingepolitikken, hvor hun har overtaget retorik og politik, som i årevis blev udskammet af venstrefløjen, når det kom fra blå blok.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) roser hende og vurderer, at hun har både talent og kapacitet til at tage “mindst en eller to valgperioder mere.” Det udtaler han i anledning af hendes jubilæum som partileder.

Frederiksen selv siger, at hun stiller op igen og beder danskerne om en tredje periode som statsminister:

“Jeg har ingen oplevelse af, at udløbsdatoen er tæt på for mit eget vedkommende. Jeg stiller op næste gang og beder om danskernes tillid.”

Hvad der skal ske derefter, har hun endnu ikke taget stilling til, forklarer hun.

Magtkamp i horisonten

Da Frederiksen i 2015 tog over efter Helle Thorning-Schmidt, blev det næppe opfattet som kontroversielt. Hun havde i årevis været anset som Socialdemokratiets kronprinsesse. Situationen i dag er noget mere mudret. Flere peger på finansminister Nicolai Wammen eller justitsminister Peter Hummelgaard som mulige arvtager – magtkampen i partiets top er i gang, også selvom Frederiksen fastholder sin position.

En ny kurs – men med høj pris

Frederiksens første år som statsminister blev domineret af coronakrisen, hvor hendes ledelsesstil blev kritiseret for at være centralistisk og magtfuldkommen – ikke mindst i sagen om den ulovlige aflivning af mink, der kostede skatteborgerne milliarder og stadig kaster skygger over hendes regering.

I udenrigs- og sikkerhedspolitikken har hun forsøgt at styrke sin statsmandprofil i lyset af krigen i Ukraine, men internt i partiet har hendes kursvalg skabt uro. Ikke mindst på udlændingeområdet, hvor hun har bevæget Socialdemokratiet markant i retning af blå blok.

Hun indrømmer selv, at tidligere S-ikoner næppe ville have anerkendt den kurs:

“Ville Svend Auken have fundet sig til rette med det, jeg har gjort ved udlændingepolitikken de seneste ti år? Det tror jeg ikke,” siger Frederiksen.

Poul Nyrup Rasmussen bakker dog op og henviser til, at en socialdemokratisk leder må tilpasse sin politik til tidens udfordringer. En udlægning mange i blå blok vil mene klinger hult, når man tænker på, hvordan partiet tidligere har fordømt borgerlige forslag, der minder om den nuværende S-politik.

Frederiksen står alene

Med Lars Løkke Rasmussen nu fast forankret i regeringen og de borgerlige partier stadig splittede, står Frederiksen reelt uden en klar modkandidat til statsministerposten – i hvert fald for nu. Men næste folketingsvalg skal afholdes senest 31. oktober 2026, og meget kan nå at ændre sig inden da.