USA på randen af sammenbrud:

Nationalgarde i gaderne og angreb på valgsystemet
Præsident Donald Trump har sat ind med både militære og lovgivningsmæssige midler, som kritikere mener bringer landet farligt tæt på en indre konflikt.
I slutningen af august beordrede Trump næsten 2.000 soldater fra National Guard indsat i Washington D.C.
Officielt skulle det styrke sikkerheden i byen, men stationeringen fandt sted i nogle af de mest fredelige og turistprægede områder – herunder National Mall og Union Station.
Ifølge Reuters (23. august 2025) sker dette på trods af, at kriminaliteten i D.C. befinder sig på det laveste niveau i tre årtier. Flere iagttagere vurderer derfor, at indsættelsen snarere har et politisk og symbolsk formål: at vise styrke og sætte militær magt ind i det offentlige rum.

Forsvarsminister Pete Hegseth beordrede desuden, at soldaterne skal bære våben på gaden – en beslutning, som The Guardian (22. august 2025) beskriver som en markant skærpelse og et brud med tidligere praksis. Kritikere advarer mod, at dette baner vejen for en permanent militarisering i det offentlige.
Samtidig har Trump rettet blikket mod selve valgsystemet.
På et møde i Alaska med Ruslands præsident Vladimir Putin kritiserede Trump både brevstemmer og elektroniske stemmemaskiner – og varslede et forbud mod begge dele.
Ifølge Politico (19. august 2025) overvejer Trump at gennemføre ændringen via en præsidentiel bekendtgørelse, hvis han ikke kan få flertal i Kongressen.
Valgembedsmænd på tværs af USA har reageret med chok og kaldt planerne et direkte angreb på demokratiet. Putin har åbent støttet Trumps udmeldinger og kaldt det et skridt mod “ærligere valg”.
Ifølge Brennan Center for Justice (august 2025) ses det af eksperter som en bekymrende indikation på, at en autoritær udenlandsk leder nu har direkte indflydelse på amerikanske valgregler.
Senator Alex Padilla (Californien) udtalte til Roll Call (20. august 2025):
“Trump tager råd om valgsvindel fra en diktator.”
En kommentar, der understreger bekymringen om udenlandsk indblanding i USA’s demokratiske processer.
Et splittet og skrøbeligt samfund
Kombinationen af militær tilstedeværelse i landets hovedstad og et direkte angreb på de etablerede valgregler giver ifølge flere iagttagere billedet af et land, hvor demokratiets fundament svækkes indefra.
The Daily Beast (august 2025) beskriver udviklingen som et “slow-moving coup” – et langsomt kup, hvor institutionerne gradvist undermineres under dække af sikkerhed og ordenshåndhævelse. En situation der i en skræmmende grad ligner den anmelder roste amerikanske film “Civil War” fra 2024.
Politiske kommentatorer peger på, at den eskalerende retorik, de væbnede demonstrationer og de direkte angreb på valgsystemet alt sammen øger risikoen for, at USA kan bevæge sig mod en egentlig borgerkrigslignende situation.
Med soldater i gaderne, våbenudstyr i hovedstadens gader og en præsident, der åbent lader sig inspirere af Putin til at ændre valgprocedurer, tegner der sig et dystert billede:
USA er ikke blot politisk splittet – landet står i fare for at glide ind i en tilstand af borgerkrig og interne voldelige stridigheder, hvor tilliden til både staten og demokratiet forsvinder.