Fugl Phønix svævede over Flakhaven. En sanselig fortælling om død og genfødsel

Fredag den 22. august blev Flakhaven i Odense forvandlet til et magisk rum, da forestillingen Fugl Phønix foldede sig ud som en del af H.C. Andersen Festivals. Klokken 22 begyndte showet, og med lys, røg, dans og luftakrobatik blev publikum ført gennem en ordløs fortælling om transformation, håb og det evige kredsløb mellem liv og død.

Forestillingen åbnede med en dramatisk scene: en kvinde blev hejst ned fra rådhusets tag, mens en anden steg op – som to modsatrettede bevægelser i luften. Kort efter blev en hekselignende figur løftet op i en kran, men hun forsvandt i røg, og alle figurerne på pladsen faldt sammen som døde.

En person med gasmaske trådte frem og begyndte at genoplive dem én efter én. De rykkede sig, vaklede og rejste sig, som om de blev trukket tilbage til livet. Inde fra rådhuset tændtes et varmt lys, og fugleskygger fløj forbi vinduerne – ikke de samme som før, men nye, som tegn på forvandling.

Midt på pladsen steg en stor gennemsigtig bold op, pustet op og løftet af kranen. Fire dansere bevægede sig yndefuldt rundt på kuplens yderside, mens hulahopringe og lys skabte et hypnotisk billede. Inde i konstruktionen stod et væsen med spids næb – en stille tilstedeværelse midt i bevægelsen. Danserne tog hvide gevandter på oppe på kuplen, som en del af forvandlingen, og deres bevægelser fik et næsten åndeligt udtryk.

Børn med tørklæder og flag dansede på selve konstruktionen, og kuplen blev langsomt sænket, mens alle dansede ovenpå – indtil de igen faldt sammen. Gasmaske-personen vendte tilbage og pustede liv i dem endnu en gang.

Mod slutningen dukkede en isdronning-lignende figur op, og små versioner af hende fulgte. To dansere begyndte at bevæge sig op ad rådhusets facade – som om de dansede på murene. Til allersidst blev kun én pige med metalvinger hejst op med kranen. Hun svævede alene over pladsen, som et sidste billede på transformation og genfødsel.

Til sidst bukkede alle aktørene på konstruktionen – til store klapsalver fra publikum.

Forestillingen var fyldt med stærke billeder og bevægelse. Man forstod måske ikke alt, men man mærkede det. Som H.C. Andersen skrev:

“Her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang.”

Denne aften fløj Fugl Phønix over Odense – og efterlod et glimt af håb i sensommerens mørke.