Reportage: Ytringen besøger Liberal Alliances landsmøde
Den engang så lille og kvantede miniput i den borgerlige blok må nu snarere betragtes som en kæmpe i blå blok. Partiet har i de seneste år, efter partileder Alex Vanopslaghs tiltrædelse i 2019, gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling. Dengang kom han til efter et katastrofevalg, der nærmest sendte partiet ud af Folketinget, oven på nogle mildest talt horrible år i regering, hvor konflikterne og hadet, særligt mellem Dansk Folkeparti og LA, var større end Støjbergs had til Pepsi Max og jernmarker.
… hvor konflikterne og hadet, særligt mellem Dansk Folkeparti og LA, var større end Støjbergs had til Pepsi Max og jernmarker.
Oscar Ingvardtsen, Ytringen.dk
Det borgerlige Danmark lå efter valgnederlaget og den totale deroute for DF og LA i ruiner. Læg dertil, at Lars Løkke Rasmussen, daværende formand for Venstre, og det er i sig selv vildt at tænke på, i valgkampens slutspurt for første, men som det senere skulle vise sig ikke sidste, gang foreslog et regeringssamarbejde over midten, hvilket kun forstærkede splittelsen. Men heller ikke det blev enden.
Vanopslaghs tiltrædelse markerede samtidig første skridt i den formandsrokade, der kom til at kendetegne valgperioden fra 2019 til 2022. Efter hans opstigning overtog Jakob Ellemann Jensen kommandoen over den noget slidte Venstre flåde, med en dertilhørende bitter forgænger i kulissen, som skulle vise sig at give ganske store problemer for blå blok. Siden blev Thule fortid, og Messerschmidt fremtid. Imens alt dette påstyr udspillede sig, nåede Støjberg både gennem en rigsretssag, blive smidt ud af Folketinget som følge heraf og stifte Danmarksdemokraterne.
I den forgangne valgperiode fik disse partier opbygget et blåt samarbejde, der kulminerede ved det borgerlige konvent i efteråret før det forårsvalg, vi netop har overstået.
Landsmødet blev indledt med en video med Vanopslaghs efterhånden velkendte svanesang om frihed, ansvar, optimisme og en utrolig verden. De tre førstnævnte budskaber var også gennemgående på de bannere, der prægede landsmødesalen. Indledningen var på alle måder kendetegnende for det nye LA, og ja, det virker jo åbenbart.
Herefter indtog Vanopslagh talerstolen for officielt at åbne landsmødet, hvorefter det blev tid til sang. “Den brogede verden” var på programmet, fremført af hussangerinde og folketingsmedlem Kathrine Daugaard. Efter en kort beretning fra hovedbestyrelsens formand blev det tid til, at den af de unge kronede “Daddy” trådte på talerstolen. Han blev klappet på scenen med et bifald, der var mærkbart højere end noget tidligere på dagen.
Talen lå dog, måske ikke overraskende, på nogenlunde samme bølgelængde som så mange andre. De sædvanlige svulstige passager om skat, energipolitik, udenrigs og sikkerhedspolitik. Noget egentligt nyt? Ikke rigtigt. Men det ville måske også være en kende overmodigt at levere en decideret brandtale, når der for godt to uger siden blev afholdt folketingsvalg.
Det eneste reelt opsigtsvækkende var Vanopslaghs præsentation af sit forslag om en borgerlig midterregering, der skulle samle partier fra Radikale Venstre til Dansk Folkeparti. Fundamentet skulle være to garantier, hvor DF og Danmarksdemokraterne får en udlændingepolitisk garanti, mens Radikale Venstre får en grøn garanti. Spørgsmålet er så bare, om den konstruktion holder i virkeligheden. Skulle Danmarksdemokraterne eksempelvis acceptere flere grønne afgifter, ala CO2 afgiften? Det virker, lad os være ærlige, ikke ligefrem sandsynligt.
