Slut med statslig støtte til trossamfund, der tvinger kvinder til shariaskilsmisser
Et bredt politisk flertal er blevet enige om at stramme trossamfundsloven. Trossamfund, der benytter kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter, vil fremover miste deres officielle anerkendelse og dertilhørende skattefordele.
Regeringen og en lang række partier i Folketinget sætter nu hårdt ind mod religiøse miljøer, der udøver negativ social kontrol. De nye regler skal sikre, at ingen kvinder i Danmark tvinges til at fraskrive sig civile rettigheder – som for eksempel forældremyndighed eller retten til samvær – for at få lov til at blive skilt religiøst.
Mistet anerkendelse og skærpede krav
Hvis et trossamfund medvirker til kontrakter, der strider mod dansk familieret, mister de deres status som anerkendt trossamfund. Det betyder blandt andet, at de mister retten til at foretage vielser og de økonomiske fordele, der følger med anerkendelsen.
Som en del af aftalen indføres der flere konkrete krav:
Tro- og loveerklæring: Alle anerkendte trossamfund skal skriftligt erklære, at de anerkender dansk ægteskabslovgivning og retten til skilsmisse.
Gennemsigtighed: Trossamfundene skal fremover indsende oplysninger om deres praksis omkring ægteskab og skilsmisse. Disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige i Trossamfundsregistret.
Skærpet tilsyn: Vejledningsindsatsen over for forkyndere styrkes, så de er helt indforståede med de danske regler.
“Det hører ingen steder hjemme”
Kirkeminister Morten Dahlin lægger ikke fingrene imellem i forbindelse med den nye aftale. Han understreger, at det i Danmark kun kræver én persons samtykke at blive skilt.
“Kan man ikke indordne sig under de regler, så kan man selvfølgelig ikke være et anerkendt trossamfund,” lyder det fra ministeren.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund supplerer og kalder det “utilstedeligt”, når religiøse ledere handler med kvinders rettigheder. Han fastslår, at trossamfund ikke kan være statsligt anerkendte, hvis de underminerer basale frihedsrettigheder.
De nye stramninger er en direkte opfølgning på en politisk aftale fra 2025 og en efterfølgende ekspertarbejdsgruppe, der har set nærmere på problemerne med parallelle retssystemer i visse religiøse miljøer.
Bag stramningerne står regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.
