Når sundhed bliver en luksus
Fra 1. januar 2026 bliver det dyrere at gå i fitness og dyrke motion, samtidigt med at afgifterne på slik og chokolade fjernes. Dette betyder i realiteten, at det bliver billigere at være usund end sund. I en tid, hvor mere end halvdelen af alle voksne danskere allerede er overvægtige ifølge sundhed.dk og hvor overvægt i forvejen rammer dem der i forvejen har mindst mønt i lommen.
Jeg har undret mig og spurgt mig selv og reflekteret over Sundhedsstyrelsen rapport fra d. 7. april 2025 om “Hvordan kan en regering, der påstår at mindske uligheden i sundhed, vedtage en lovgivning, der gør det sværere og dyrere for almindelige mennesker at leve sundt?
I mine øjne er det paradoksalt og svært at forklare væk. Når regeringen fjerner afgifterne på chokolade og de søde sager, sender det et signal om at det skal være billigere og lettere at vælge de usunde løsninger. Samtidigt bliver det dyrere for helt almindelige mennesker at holde sig i form, fordi fitness abonnementer og træning nu pålægges moms. Det rammer især dem, der er lavest i samfundet, som både kæmper med det økonomiske og det sundhedsmæssige. For hvad bliver først fravalgt når pengene er små? Det gør fitnessmedlemskaberne og ikke Marabou-pladen i tilbudsavisen.
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ud fra tal fra Sundhed.dk er over halvdelen af alle voksne danskere overvægtige og andelen af folk med svær overvægt er steget de seneste mange år. Derudover viser analyser fra Danmarks statistik, at overvægt rammer skævt. Hos børn fra familier med lav indkomst er næsten hver fjerde overvægtig, mens det kun gælder cirka hvert tiende barn i de mest velstillede familier. Det samme mønster gør sig gældende hos de voksne. Og ifølge Statens Institut for Folkesundhed er uligheden i sundhed en af de største udfordringer der er i dag, da de danskere med kort uddannelse og lav indkomst har både højere risiko for overvægt, lavere livskvalitet og en kortere levetid.
Når man sætter disse fakta op mod regeringsbeslutninger om at gøre det dyrere at dyrke motion og billigere at købe Marabou-pladen fra øverste reol i supermarkedet, er det svært ikke at se, at det virker, som et selvmål i modsætning til, hvad man mener fra regeringens side af om folkesundheden.
De grupper, som statistisk set har størst risiko for overvægt er også dem, der bliver hårdest ramt økonomisk af en moms på fitness. Det er altså langt mere end symbolpolitik, der er på spil; det kan i praksis forstærke den sociale ulighed i sundhed, præcis det problem Sundhedsstyrelsen påpeger i deres rapport fra april 2025.
Hvis regeringen virkelig vil mindske uligheden i sundhed, bør momsen på fitness fjernes, og politiske beslutninger bør fremme sund livsstil og ikke gøre usunde valg billigere.
