Mon utryghed bliver til primitive hadkommentarer?
Maria Dalum, Folketingskandidat – Fyn, Alternativet
Kære konventionelle landmand Jeg forstår ikke at du kan se dig i spejlet og fastholde din overbevisning om at dine industridyr har et godt liv. Som psykoterapeut, journalist og pædagog er jeg oprigtig nysgerrig på at forstå hvordan dit syn på vilkårene kan være så åbenlyst langt fra mit og mange andres. Jeg har tiltro til at du er et empatisk menneske, og undres over at det ikke er muligt for dig at skifte perspektiv og sætte dig i dyrenes sted – eller ” i enhedernes sted” som du vel nok så fremmedgørende kalder dem. Er det en afstumpethed? blindhed? En forvrængning af virkeligheden? En distanceren? En tro på at dyr ikke føler?
En fornægtelse af tingenes tilstand, for at undgå angstprovokerende forandringer? En urokkelig holdning til at dyreliv ikke har værdighed? Kender du mon selv svaret? Jeg forstår at det må være barsk at så mange i befolkningen tager skarp afstand fra den måde i driver jeres dyrehold på. Det er jeres identitet, jeres stolte familiefortælling og jeres ide om indbegrebet af danskhed, der trues. Det må være svært. Jeres John Dear-maskiner er måske forgældede, og jeres stalde er måske nybygget til præcis til det i gør lige nu. Hvad nu hvis vi stopper Svineeksporten? stopper for de store konventionelle produktioner og kalder på permakulturer og økologi? Eller kræver at I betaler for oprensning efter jeres forurening med pesticider og kvælstofoverflod? Hvad nu hvis vi stopper landbrugsstøtten, så jeres vilkår bliver som andre branchers konkurrencevilkår.
Hvad nu hvis vi danskere siger at nok er nok og ønsker rent drikkevand, biodiversitet, vild natur og dyreliv tilbage i vores lille land? Hvad skal der blive af jer? I kæmper bravt imod, og det er lykkes for jer i så mange år efterhånden. Sanktioner udskudt, frivillige ordninger kun få realiserede, nye udvalg, sanktioner med undtagelser og med start om mange år, syltekrukketeknikker og charmelobbyisme. I har været dygtige, meget dygtige, men det synes efterhånden at være på lånt tid. Uret tikker og I kan ikke blive ved med at fornægte de virkelige konsekvenser for så vel dyrenes trivsel i jeres industri, som for vores insektliv, fugleliv, fiskeliv, vandliv og planteliv, for ikke at tale om den antibiotikaresistens der potentielt truer. I kæmper med næb og klør. I Opkøber venstrefløjens nye ord som domæner, og udvælger modstandere som mig og andre, som I målrettet tilsviner på Facebook. Mon i føler jer presset, eller tænker I at det nok går over igen? Jeg synes at det er sørgeligt at det endt ud i denne massive polarisering mellem os, fastholdt af en pengestærk dominerende magtfuldkommen lobby.
I ved det jo nok godt, men indrømmelserne er nok for farlige nu hvor korthuset vakler. Jeg er selv opvokset på en gård på landet og troede at vi havde naturen og dyrene som fælles kærlighed, men vores veje har delt sig. Ønskescenariet havde været at vi sammen kunne ændre landbruget med udgangspunkt i naturens planetære grænser og dyrenes ret til et værdigt liv. Tænk hvis vi sammen kunne forme et nyt oplyst økologisk landbrugs-Danmark, og sammen få løst de udfordringer der har drevet jer ud i den usmagelige avlseffektivisering på dyrenes og naturs bekostning. Jeg håber at vi om nogle år kan kigge hinanden i øjnene igen og trykke håndslag fra et nyt mere fælles ståsted.
Ind til da må jeg tåle jeres hadkommentarer. Og det kan jeg fordi jeg ved at vi er mange der kæmper sammen om en bæredygtig dyreetisk politik, med udgangspunkt i videnskab, empati og fornuft. Vi kæmper ikke med grådighed og egoisme i rygsækken, men med kærlighed til, og respekt for, klodens liv og trivsel. Så fortsæt med at hænge mig ud for hvad I måtte kunne finde på mig. Jeg er som alle andre ikke spor fejlfri. Jeg tror blot at Jeres angrebsretorik på SOME mere sender signal om jeres afmagt og desperation, end om hvor vidt vores dyrevelfærdskamp er berettiget.
