Demokratiet dør når vi ikke kan være uenige
Noah Benjamin Bandholm, Formand, VU Vejle
Vi lever i en tid, hvor det aldrig har været nemmere at finde viden, sætte sig ind i andres synspunkter og blive klogere. Alligevel er vi blevet dårligere til at tale sammen. Ikke bedre. Tværtimod. Uenighed er i stigende grad blevet til mistænkeliggørelse, og politiske modstandere bliver behandlet som fjender frem for mennesker.
Tag bare et kig i et vilkårligt kommentarfelt på sociale medier. Her er det sjældent nysgerrighed, der dominerer. I stedet ser vi en verbal murstenskrig, hvor den ene side skyder løs på den anden, mens en tredje føler behov for at hælde benzin på bålet. I stedet for at bygge et hus, kaster vi mursten gennem hinandens ruder. Det splitter mere, end det samler, og det gør os alle fattigere på forståelse.
Det er problematisk. For demokrati lever ikke af enighed, men af uenighed, der håndteres ordentligt. Hvis alle mente det samme, var politik overflødig. Det er netop i spændet mellem forskellige holdninger, at de bedste løsninger kan opstå. Men det kræver, at vi tør tage debatten uden at afvise hinanden på forhånd. At vi er villige til at lytte. Især når det udfordrer vores egne overbevisninger.
Selv er jeg ofte uenig med både socialister og nationalkonservative. Nogle gange synes jeg, at deres holdninger er virkelighedsfjerne. Men jeg nægter at tro, at de ønsker samfundet det ondt. Jeg vælger at tro, at de ligesom jeg, ønsker at gøre samfundet bedre, bare med et andet udgangspunkt og en anden tolkning af problemerne.
Og derfor spørger jeg mig selv: Kan jeg tillade mig at stille mig ved en talerstol og prædike mine holdninger, hvis jeg ikke samtidig er villig til at tro på andres gode intentioner? Hvis jeg ikke selv er åben for at blive klogere, hvordan kan jeg så forlange det af andre? Demokrati er ikke en monolog. Det er en samtale.
Demokrati kræver ansvar. Ikke kun af “de andre”, men af os selv. Det kræver, at vi ser politiske modstandere som medborgere, ikke fjender. At vi kritiserer hårdt, men retfærdigt. Hvis ikke vi gør det, bidrager vi ikke til demokratiet. Så er vi ikke en del af løsningen. Så er vi en del af problemet.
